Derfor skal du spise økologisk!

oktober 8, 2017 0 Af Sis
Derfor skal du spise økologisk!

økologisk eller ej?økologiske

Jeg bliver så rasende! Det her indlæg skiller sig ud fra de andre, så er du advaret! Men det pisser mig helt vildt af, at vi i dagens Danmark skal have så svært ved at leve sundt! Det er slet ikke rimeligt. At det er vores egen lovgivning, der ødelægger det for den almindelig borger, gør mig så vred. Det, der har bragt mit sind i kog er, at jeg læste for nylig læste en artikel om en typisk dansk familie, der har fået målt pesticideindholdet i deres urin. Det vil sige hvor mange sprøjtegiftrester, der var i deres krop. Adrk det var klamt. Først blev deres urin målt på en helt almindelig dag og dernæst efter, at de havde levet økologisk i en periode. Der var himmelvid forskel. Det gjorde mig så ubehagelig til mode at tænke på, hvad vi udsætter vores egne kroppe for og ikke mindst vores børns! At vi også udsætter naturen for det er en helt anden snak, jeg undlader her. Men vi gør det i bedste tro! Vi kan ikke se, hvad et æble der bliver solgt i et helt normalt supermarked, indeholder af gift! Hvis du vil læse artiklen på TV2 og se en video om familien, så følg dette link: http://livsstil.tv2.dk/sundhed/2017-05-02-spiste-100-procent-oekologisk-i-en-uge-resultatet-var-en-oejenaabner

Er frugt så ikke sundt længere?!

Vi er vel alle blevet opdraget med, at det er sundt at spise frugt og grønt? Netop derfor er det skræmmende, at det nu ikke engang er sundt. I hvert fald ikke, hvis vi spiser frugt og grønt, der har et højt indhold af pesticider. Men vi kan jo ikke se det. Der burde stå på skiltene “højt indhold af pesticider”. Så er vi i det mindste advaret og kan tage et reelt valg! Jeg ved godt, at der er forskel på, hvor meget sprøjtegift, der må bruges alt efter land. Her vil jeg dog tro, at vi er bedst sikret i Danmark. Men for at være på den sikre så skal man åbenbart købe økologisk!

Samvirke kaster sig ind i debatten

økologisk

Foto af Samvirkes forside oktober 2017

Samvirke har lige sat ekstra gang i debatten (tak for det). De har lavet en noget kontroversiel forside. Har du ikke læst Samvirke for oktober 2017, så skynd dig at finde den, for den bliver episk! Her bliver der virkelig sparket gang i debatten om, hvor meget pesticideindhold, der er i frugt og grønt. Det er ikke særlig rar – men nødvendig – læsning. Vi er alle sammen rigtig gode til at lukke øjnene for det, der ikke er rart, men åben øjnene, kast dig ind i debatten, for det er en af de ting, der skal til for at leve mere :). Du kan også læse Samvirkes historier her (så længe de får lov til at blive): http://samvirke.dk/ 

Rødvin er en giga synder!

En af de ting jeg aldrig har tænkt over kunne indeholde pesticider er rødvin. What! Men ja klart nok, det er jo lavet af vindruer. Men at rødvin ligger på top ti over frugt og grønt med høje indhold af pesticider? Det havde jeg heller ikke lige troet. Så rødvin er åbnebart en af de værste syndere. Hvidvin var ikke med på top ti, men jeg ved ikke, hvor det placerer sig. Det er godt at vide, for så kan jeg træffe MIT valg – økologi eller ej? Man kan naturligvis bare lade være med at drikke vin, men det sker ikke her. Vin er med på min livsnyderliste.

Spis økologisk for samme pengemængde

Hele denne blog handler jo om at leve for mindre og derfor skal jeg naturligvis ikke opfordre til at bruge en masse flere penge. Det, der er overraskende er, at undersøgelser viser, at hvis man sparer lidt på nogle ting, så kan man faktisk godt leve økologisk uden at bruge flere penge. Der findes masser af artikler, men her er en igen fra TV2 projektet: http://livsstil.tv2.dk/forbrug/2017-05-04-saadan-lever-du-oekologisk-uden-at-bruge-flere-penge

Jeg handler mest i Rema1000 og Irma på grund af deres alternativer. I Rema1000 har de et godt udvalg af økologisk grønt, hvor der er minimal prisforskel til konventionelt. I Irma har de et stort udvalg af kød fra fritgående dyr til rimelig pris. Jeg betaler med glæde ekstra for, at dyrene har været udenfor.

Jeg vil rigtig gerne have det bedste ud af livet og gerne mange år endnu. Jeg skal rejse og opleve og gerne med min datter og det kræver, at vi begge passer på os selv. Det kan man gøre på mange måder og en af dem, er at undgå pesticider hvor det er muligt. Vi er på ingen måde “frelste”, hvad I der kender os godt ved. Du træffer selv dine egne valg, men her er i hvert fald et indspark.