Green Kayak

juli 21, 2019 0 Af Sis
Green Kayak

Det kaldes også Green Kayak på dansk, men det er nok fordi, det er en international ting. Det er et genialt koncept, som jeg først for nylig stødte på. Jeg har lige været turist i Århus og det skulle gerne være så billigt som muligt. Jo billigere, jo færre penge brugt og jo mere i rejsekassen ;). Green Kayak er en gratis måde at komme ud at sejle i kajak på. Det er et fantastisk samarbejde, hvor f.eks. Carlsberg medvirker, der gør det muligt. Tanken er, at du som “lejer” af kajakken, forpligter dig til at indsamle så meget affald som muligt imens du padler rundt. Det er da en fantastisk idé!

Green Kayak1

Jeg lånte kajak (Green Kayak) hos Surf Agency i Århus og så nød jeg Århus fra vandsiden. Det var noget så smukt. Samtidig havde jeg den bedste samvittighed, fordi jeg gjorde en rigtig god gerning. Århus var anderledes fra vandsiden og jeg følte mig heldig at kunne kombinere glæden ved vand med indsamling af affald. Og så helt gratis. To timers gratis vandglæde. Fænomenet findes i de fleste storbyer, så undersøg om der er Green Kayak, der hvor du skal hen. I Danmark er det pt. Århus og København.

Green Kayak er en plastik kajak og der er plads til to personer. Muligvis vil man også kunne have et barn med, men det kan du altid selv undersøge. Jeg fik udleveret en opsamlingsspand og en opsamlingstang, så det var nemt at indfange det affald, jeg mødte på min vej. Da det var en plastikkajak, var den rimelig let at håndtere. Så jeg skulle mene, at de fleste kan klare det. Jeg havde glemt at tage højde for at vandet røg ned i kajakken, så jeg var ganske våd bagi, da jeg var færdig. Men skidt pyt – solen skinnende så jeg var hurtig tør!.

Som sagt synes jeg, at det er et ganske godt initiativ, så jeg kan kun opfordre til, at du benytter dig af tilbuddet. Helt gratis!