Hyben – strandens gave

august 24, 2017 0 Af Sis
Hyben – strandens gave

Hyben i spandevis!

Lige nu bugner buskene ved vores strande af hyben. De venter bare på at blive plukket. Jeg er altid gået langt uden om hyben for jeg er vokset op med skrækken om kløpulver! I min barndom lærte jeg, at hyben er en frygtelig farlig ting pga. kløpulveret i dem.

Ud med spand/kurvHyben

Tag din kurv eller spand i hånden og find et godt sted langs stranden og pluk alle hyben, du vil. Hvor er det fantastisk at naturen giver os den gave.  Når du går der og plukker løs, så nyd samtidig at kigge ud over vandet. Det giver så meget ro. Er du heldig, ser du måske et marsvin eller to boltre sig.

Rensning

Noget af det der måske afholder folk fra hyben er rensning. Det er også lidt besværligt. Jeg har læst mig frem til to metoder (hvis man skal bruge sine hyben rå). Den ene er at blende hyben i små portioner. Dernæst hælde det sammen i en skål og vand over. Kernerne er lettere end frugtkødet og flyder forfor til tops. Tag en ske og fjern kerner. Den anden metode er at halvere hyben og rense kernerne ud. Jeg læste om en opskrift, hvor kernerne blev tørret og dernæst ristet. Det har jeg endnu ikke prøvet, men det lød lækkert.

Rensede hyben – og hvad så?

Jeg ville bruge mine hyben til en smoothie. De er proppet med gode C vitaminer. Det har vi brug for altid, men særligt nu for at ruste os til vinterens komme. Det er også en god idé at fryse hyben så du har til vinteren.

For at kunne smage om jeg egentlig kan lide smagen, valgte jeg en enkel opskrift.

En håndfuld rensede hyben (pluk mange for der er dyr i flere af dem)

En håndfuld frosne jordbær

Æblejuice

De tre ting blev blendet og så pressede jeg en halv lime i.

Det smagte godt og føles så fantastisk sundt!

Lad os mødes langs strandene og plukke en masse hyben. Vi ses 🙂