Igang nu!

Når jeg får en idé så skal jeg helst igang med det samme :). Men før jeg kan komme igang er jeg nok nødt til at kigge på, hvordan jeg kommer igang! Giver det mening?

Jeg er virkelig dårlig til det med tal. Hvis man må diagnosticere sig selv, så stemmer jeg på, at jeg er talblind. Jeg bytter som regel rundt på tallene og derfor er jeg overlykkelig for at have nogle veninder/venner til hjælp, når det kommer til det med tal.

Men tilbage til første skridt. For at vide om jeg kan spare noget op af mine indtægter er jeg nødt til at se, hvilke udgifter jeg har. Jeg har siddet med hovedet begravet i alle mine papirer/pc og skrevet ned, hvad jeg måned efter måned har af udgifter. Det meste går  jo over betalingsservice, så jeg har ikke det store  begreb om tallene. Dernæst har en kær veninde tastet det hele ind i et excell-ark og vups ser det hele meget mere overskueligt ud!

Når det hele så står der og ser så fint ud kan jeg kigge det hele igennem og se, om der måske er noget der er “unødvendige” udgifter. Det kunne jo for eksempel være et fitnessabonnement man kun bruger i januarmåned og derefter glemmer alt om. Gør dig selv den tjeneste at gøre det samme. Hiv alt frem og gør klar til at kigge dit budget igennem. Selvom det måske er kedeligt lige nu og her, så vil det hjælpe dig på sigt! Hvad der er sparet er jo tjent!

Nu vil jeg kigge mit budget igennem med en kop te og se om der er noget der skal fjernes 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *