Styr på økonomien

http://levmereformindre.dk/wp-content/uploads/2017/03/cropped-kili3-1.jpgMin gode veninde Bettina er i fuld gang med at ændre hele sit liv. Hun besluttede sig for at ville tabe mange kilo og har været så sej at melde sit budskab ud til hele sin omgangskreds. Hendes store beslutning førte til, at hun nu som motivation vil have at bestige Kilimanjaro som mål. Hun er godt på vej. Læs hendes rejse på “Vejen til Kilimanjaro“. Bettina har i forbindelse med sin store livsomlæggelse også skulle have styr på sin økonomi. Da vi talte om det, var det oplagt at få hende til at lave et indlæg her, så I der læser med kan få alle de gode råd. Så læs med her og få gode ideer til at spare og få styr på økonomien 🙂

 

Gæsteindlæg af Bettina Engdahl

Jeg vil bestige Kilimanjaro!

Jeg har truffet en stor beslutning. Om et år vil jeg bestige Kilimanjaro. Det skal jeg bruge en del penge på. Hvor mange ved jeg ikke helt endnu, men jeg er nød til at få styr på min økonomi, så jeg har overblik over mine muligheder.

Jeg er allerede begyndt at bruge de gode råd og tips der er her på levmereformindre og da jeg nævnte for Maria (Sis) at jeg skulle have styr på min økonomi, spurgte hun om jeg ville lave et gæsteindlæg der beskrev hvordan jeg gjorde, da nogle af hendes læsere måske kunne have glæde af det. Og det ville jeg selvfølgelig hjertens gerne.

Jeg blev færdig med min kandidat uddannelse i sommers og var heldig at få arbejde allerede inden jeg færdig, men fik aldrig rigtig rettet min økonomi til. Jeg kan se at mit forbrug er steget meget. Efter 6 år på SU er det dejligt endelig at have råd til at spise ude, købe mere nyt tøj, madvarer i bedre kvalitet og ikke mindst rejse hvilket altid har haft høj prioritet i mit liv. Men det gør også at forbrugt langsomt, men sikkert er steget, uden jeg har styr på hvor pengene forsvinder hen.

For at få overblik over mine indtægter og udgifter, lavede jeg et excel-ark hvor jeg skrev ALT ind. Dette excel-ark har jeg lavet generisk og vedhæftet her, så du også kan bruge det til at få styr på din økonomi.

Budget – Vejen til Kilimanjaro

Step 1:

Begynd med at skrive ALLE indtægter og udgifter ind i excel-arket. Og jeg mener alle. Hvis du elsker nyt tøj og det er vigtig for dig, skal det ind i budgetter. Hvis du har små poster som f.eks. skolemælk eller bestemt produkter, som f.eks. god fiskeolie hvilket jeg prioritere, skal det med for at få det fulde overblik. Jeg havde mobilbank åben på min telefon og gennemgik alle udgifter det sidste år fra alle mine kontoer, samtidig med jeg satte de tilbagevendende udgifter ind i excel-arket. Indsæt kun beløb i de grønne felter og evt de gule felter. Resten af arker er fyldt med formler, for at gøre det nemmere for dig at få overblik over din økonomi.

Step 2:

Jeg havde allerede en budgetkonto, men det var kun nogle udgifter der blev trukket fra den. Andre udgifter blev trukket fra min lønkonto. Hvis du ikke allerede har det, vil mit første råd være at lave en budgetkonto og flytte ALLE faste poster over på den. Så vil du få overblik over udgifterne. Og i nogle måneder er der større udgifter, du vil blive i stand til at spare sammen til ved at have en fast overførelse til budgetkontoen. Jeg vil anbefale at bruge excel-arket til at finde ud af hvad den faste overførelse skal være, så budgetkontoen aldrig kommer i nul. Og lad det være en fast overførelse for det næste år. Så behøver du ikke at tænke over det hver måned, men der er styr på det helt automatisk.

Jeg lavede også en konto til opsparing. Min opsparing skal være til at bestige Kilimanjaro. Du er velkommen til at bestige bjerget sammen med mig, så det kan være det du også skal spare sammen til det, men det kan også være noget helt andet; det der er vigtigst for dig.

Step 3:

Brug netbank til at få overblik over dine udgifter til mad og andre fornødenheder. Det er meget forskelligt hvordan vi prioritere og jeg syntes det er dejligt med forskelligheder. Her tror jeg det er vigtigt at man træffer et bevidst valg. Hvis det er vigtigt at handle økologisk, skal det prioriteres. Og så skal udgifterne afspejle dette valg. Det er vigtigt at være realistisk. Hvis man det sidst år hver måned har brugt 5000kr på dagligvarer, er det ikke realistisk pludselig at sætte budgettet til 3000kr fordi det passer bedre ind i excel-arket (og den ønskede opsparing). Selvfølgelig kan det være at udgifterne til dagligvarer skal reduceres, men det skal gøres bevidst og så det passer til det liv du lever.

Bedøm også udgifter til tøj, restaurantbesøg, gaver og anden sjov realistisk.

Step 4:

Efter at have indtastet det hele i excel-arket, skulle du meget gerne have et overblik over indtægter og udgifter og over hvor meget der er tilbage til opsparing. Excel-arket giver dig et forslag, men du skal selv indtaste det beløb du vælger. Du kan vurdere om det skal være det samme beløb hver måned eller måske passer bedre det med forskellige beløb i forskellige måneder. Det valgte beløb laver du også som en fast overførelse til opsparings kontoen hver måned det næste år. Excel-arket er bygget op så du kan se hvor meget du så vil have sparet op enhver given måned.

Step 5:

Lav en kop te, læn dig tilbage og vær tilfreds med at du har truffet nogle bevidste valg og har styr på din økonomi!

Du kan læse meget mere om MIN vej til Kilimanjaro på min blog, hvor jeg skriver om mit vægttab, om at komme i form og om at får styr på prioriteterne i mit liv. Jeg håber du kigger forbi og ”synes om” den tilknyttede facebook side. Vi ses!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *